Kulturpolitik
-
Hvis jeg var kulturminister …
Dansk kulturpolitik er blodløs uden visioner og ambitioner Hvis jeg var kulturminister ville jeg:
-
En molbohistorie
Det siges, at politikerne i Nordkorea bestemmer, hvad folk skal høre i radioen. Sådan er det ikke i Danmark. Og dog. For hvor det er sørgeligt, at politikerne nu ikke vil give DR lov til at sende klassisk musik på kulturkanalen P2. Den skal lukkes som så meget andet godt i DR. Derimod skal vi
-
Kunstens sovende engle
Noget tyder på, at kunsten er et “kussehår” fra at blive opslugt af magten. Alene det, at alle magthaverne – helt forudsigeligt – fra kulturminister til administratorer, politikere og Jon Stephensens kollegaer, med en enkelt undtagelse, har travlt med at dementere, siger, at teatermanden har helt ret. Hvor er drømmene og visionerne? Hvor er de
-
Hvad med kulturen i Gentofte?
Penge er ikke alt. Ikke mindst i krisetider bliver kunsten og kulturen vigtig. Hvis ikke vi i vores rige kommune har råd til at udfordres og underes, hvis ikke vi har overskud til at mødes og dyrke livets mangfoldigheder, hvem har så? Men sådan skal det ikke være ifølge Toft og Co. Mon kommunens borgere
-
Den politiske kultur i dag. Savnes: Den danske blues.
Kan vi kikke op i himlens uendelige blå og drømme om at gøre det vi aldrig må? Ja vi kan. Og dog: Hvor bliver drømmene og visionerne af?Vi lever i en tid uden drømme og visioner. Er tilværelsen blevet så kompliceret, at ingen tør tænke store nye tanker? Gælder det bare om at klare dagen
-
Et folk, som ingen sange har …
Midt i den dræbende finanskrise er det vigtigt at minde hinanden om, at nok er vi alle blevet fattigere på det sidste, men derfor behøver vi ikke at blive fattige i ånden. I den forbindelse skal formanden for Folketingets Kulturudvalg, Karin Nødgaard, have stor ros for at minde os om ”at uden tv-kanaler med public