Collage med fem album covers: Skolesange, Revolutionære sange, Giv EF modstand, Ta' Party, Holst & Würgler.

Historien om Agitpop og Holst & Würgler

I 1971 var DEN FØRSTE MAJ udkommet på det antiimperialistiske forlag DEMOS. Omtrent samtidig havde forestillingen HUSKER DU VOR SKOLETID premiere på FIOLTEATRET. Sangene fra stykket udgav vi på SKOLESANGE. Forlaget DEMOS arbejdede kun med ulønnede aktivister, det ville vi naturligvis ikke forlange af vores professionelle studiemusikere, de skulle have en tarifmæssig betaling, så vi lavede vores eget forlag AGITPOP – selv var vi naturligvis aktivister!

I tidens ånd kaldte vi os for et produktionskollektiv. Det bestod i starten af folk fra forestillingen: Stina Fernström, Benny Holst, Jesper Jensen, Lone Lindorff (skuespiller), Jacob Oschlag (instruktør), Per Schlutz og Arne Würgler. Vi organiserende os som en selvejende institution, lånte penge, bl.a. hos Jacob, som havde nogen, og producerede pladen.

Efter nogle år trak nogle af folkene sig ud, og gruppen bestod så af Benny, Arne og Jesper – plus Jacob som rådgiver. I 1972 producerede vi i samarbejde med FAGLIG UNGDOM på Fyn LÆRLINGESANGE (EP), og siden EUROPASANGE til støtte for kampen mod EF. Da klassekampen spidsede til efter oliekrisen, producerede vi HVORLÆNGE ENDNU med temaer fra arbejdslivet. I forbindelse med kampen mod A-kraften lavede vi DEN SIDSTE OLIE, hvor vi forbandt A-kraft og imperialisme med hinanden.

Det var bevægelsernes tid. Det gav os gode distributionsmuligheder: møder, demonstrationer, bogcafeer over hele landet – og pladerne gik ganske godt. Vores pris var fastsat, så fortjeneste blev der aldrig tale om; der gik en række år, før Jacob fik sine penge tilbage. Sangene fra pladerne blev sunget rundt omkring af Benny og Arne, som stillede op overalt, uden hensyn til den voksende sekterisme og splittelse. Det vi havde at sige, gjaldt socialismen og antiimperialisme: det vi kunne være enige om på ventrefløjen.

Nogle af sangen fandt vej ind i ARBEJDERSANGBOGEN – og ret hurtigt ud igen.. En hel del fandt vej ind i alternative – rødere – sangbøger. For en sikkerhedsskyld udgav vi også vor egen sangbog DANMARX MELODIBOG 1 (1975). Desværre kom nr. 2 aldrig; andre ting tog vores kræfter i sidste halvdel af halvfjerdserne…